I min kunst forsøger jeg af vise, hvordan jeg oplever livet. I mange år arbejdede jeg i det hektiske danske erhvervsliv, men havde kunsten som modstykke.
Jeg maler hele tiden på mindst 10 billeder af gangen. Det kan lyde af meget, men når et billede har hvilet nogle dage eller uger, dukker der nye ting op til overfladen.
Hvis problemer går mig på i et billede, stilles det helt væk - måske et halvt eller helt år. Det bliver for det meste de bedste billeder. Derfor maler jeg ikke bestemte motiver på bestilling.
Jeg maler kun ved dagslys. På vinterens korte dage, hvor jeg ofte maler til dagen glider over i mørket, glæder jeg mig til at komme ind i atelieret, når det bliver lyst - det er altid sjovt at se, om der i nattens løb er dukket nye figurer op, som man ikke lagde mærke til dagen før.
Læs mere og se eksempler på malerier under kategorier til venstre.